Reddit mentions of Coping As a Survivor of a Violent Crime

Skal vi ikke prøve at løfte diskussionsniveauet bare en smule, fremfor at komme med ligegyldige pladderbemærkninger, som at foreslå at rejse tilbage i tiden?

Det har været et ret anerkendt faktum i en del år, at mange ofre internaliserer det traume det er, at blive udsat for et overgreb (i.e. tyveri/røveri eller vold/voldtægt), ved at danne interne fantasier om hævn overfor dem der har begået overgrebene (se f.eks. Moe (1999) eller Greenberg & Ruback (1992)).

Hævnen indgår således som en af flere coping-mekanismer når man er offer og hvis ikke den bliver "respekteret" - f.eks. ved at man blot kører Anne Baastrup-linjnen og ikke anerkender, at hævn også er relevant, får du nogle mennesker med undertrykte og indebrændte følelser, der pludseligt kan komme til overfladen i en meget voldsommere version (negativt udtryk). Hvis man derimod respekterer hævnen som en relevant følelse hos ofrene, og erkender at straf og hævn hænger sammen, vil de typisk kunne bringe det i spil på en god måde - gerne suppleret af dialog (positivt udtryk).